|
På denne side vil jeg prøve at fortælle om mine 25 år til søs.
Nogen vil måske finde siden lidt konservativ og kedelig, men det er nu engang min historie.
(hvem ved, måske kommer der saftige historier, som ikke er egnet for små børn, nu er du advaret) Stay tuned!!
Tiden til søs var fantastisk.
25 år fyldt med oplevelser og drama.
Stormvejr
Dødsfald
Brand
Hul i skibet
Issejlads med store udfordringer
Agterudsejlet i Manila Philipinerne (vi var 2), med udsigt til minimum 2 måneders fængsel, hvilket ikke var moro i 1975. Eftersøgt af politiet, men et par lokale skønheder hjalp os, til vi kunne flyve ud af landet.
På hospitalet i Japan (de er altså søde de japanske sygeplejersker) og USA.
Truet med pistol i USA og haglgevær i Grønland.
Utallige snitsår, flere syninger, brækkede lemmer osv.
3. plads og bronze i højdespring. Jo jo, det er skam rigtigt :-).
Og en masse dejlige mennesker og kolleger, fra stort set hele kloden. Der kunne man tale om integration, og det virkede.
Men selvfølgelig også en masse sjove og festlige oplevelser. Ikke alle egner sig til offentliggørelse, men sjovt har det været.
Hvorfor i det hele taget stå til søs?
Ja, skolen trak jo ikke ligefrem, selvom vi havde en HOT klasselærerinde.... Men som 14 årig, var det måske noget uopnåeligt?
Min bror sejlede, så det var jo nok det der trak.
Men måske også for at opleve noget andet end Hvidovre? Der skete INTET i Hvidovre dengang. En forstad til København, og det er det stadig.
Men til søs kom jeg.
Det hele startede på Sømandsskolen i Sønderborg i 1967.
Sømandsskolen Sønderborg 1967
8. august til 7. november 1967.
Grundskole for alle der skal til søs. Her lærer man alle de grundlæggende regler for adfærd og arbejde til søs.
Jeg kom på stue med en sønderjyde, hvis far havde egen coaster, og 2 somaliere,
der var på skole i Danmark for at lære noget de kunne tage med hjem til deres handelsflåde. De blev nu begge i DK. Den ene blev senere formand for, så vidt jeg husker, Dansk-Somalisk Forening. Hvis nogen ved bedre, så venligst korriger mig på side 1.
Alle værelserne var 4 mands stuer uden bad, det foregik i fællesbadet;
Til en liverpooler og tandbørstning.
(Og en liverpooler er IKKE hvad du tænker lige nu..., det er en let fugtning af ansigtet, som så udmærket udføres af skipperen på broen i den gode film S/S Martha)
Hertil fælles bad.
Lærerne var alle tidligere bådsmænd, styrmænd og andre med en tilknytning til søen. Dejlig rolige mennesker, der tog alle os, der var mellem 15 og 24 år, med stoisk ro. Også når vi fandt på unoder, som ikke var velset. Bl.a. når vi kom hjem fra et besøg på kajen ved spritbådene. Dengang var det ikke tilladt eleverne at tage med på tur. Og spritbådenes besætning kunne sagtens kende os. Det var nemlig et krav at vi altid gik i uniform. Så ikke noget med at snige sig ombord. Meeen, flere venlige passagerer var flinke til at tage noget med til os. Når vi så kom spritstive tilbage til skolen var der strafarbejde næste dag.
Dagene gik med timer i navigation, sømandsarbejde, tovarbejde; splejsning, knob, skibenes rigning osv. Og en masse rengøring.
Der var også en masse timer i bådene med at lære at ro, vrikke og sejle med sejl og motor.
Flåden med udsigt til Sønderborg Slot.
I fritiden lavede vi også bælter, som blev flettet af fin bomuldssnor.Var man rigtig kreativ, blev det fantastisk flot.
Og sy sejl selvfølgelig, det var et must dengang:
Det er mig med bøjet hoved.
Alle indgik også i en vagtordning hvor man skulle rundere brandvagt. Det foregik ved at vi havde et ur, som skulle trækkes op med de nøgler der hang rundt omkring. Det lykkedes selvfølgelig for mig at falde i vandet med uret om halsen. Uret skulle til rensning, så vi kunne rundere uden kontrol. Måske nogen sprang lidt over? Ikke mig selvfølgelig!!
Fritiden gik med at rende rundt i byen og glo på vinduer og piger.
Pigerne var rigtig søde og venlige.
I byen så jeg en prøveudsendelse i en tv-forretning hvor de viste de første farve tv-udsendelser. Stort!!
Mens jeg var på skolen, døede min bror Peter i september, mens han gjorde tjeneste ved Frømandskorpset. Det afstedkom så en fridag, en fridag jeg kunne have været foruden. Stor begravelse med deltagelse af diverse militærfolk, venner og familie. En sorgens dag for familien. Ikke mindst fordi han og fruen, Kirsten, lige havde fået en dreng, Johnny.
Efter afslutning på skolen, gik turen til A.P.Møller for at søge ind som styrmandsaspirant. Det gik godt, men først skulle jeg på Skoleskibet Danmark, som en yderligere grunduddannelse før den stod på sejlads i Rederiet.
Mens jeg ventede, fra september til marts, lavede jeg ikke rigtig noget. Rendte dog rundt i Hvidovre og gjorde mig klog. Noget af tiden holdt jeg dog ferie i Århus hos min farmor. Mens jeg var der, blev jeg syg. Meeen rigtige drenge klager ikke, så der gik noget tid inden farmor opdagede at tingene ikke var som de skulle være. Efter mange dage fik hun dog fat i sin læge, der kom på besøg. Efter en grundig undersøgelse med en finger i r...., kom hun frem til at jeg skulle på Kommunehospitalet straks. Så babuu afsted det gik. Der blev jeg i 34 dage. Man fandt en byld på blindtarmen på størrelse med en appelsin. Den første tid husker jeg ikke. Her lå jeg og svævede mellem liv og død, bogstavelig talt. Far blev kaldt til Århus fordi det var ikke sikkert jeg overlevede. Men Professor Blixenkrone gjode et godt stykke arbejde, tak for det. De turde ikke skære bylden af, så der blev ordineret medicin i lange baner. I maven satte de en slange hvor puds og bestændelse strømmede ud. Jeg har stadig arret, som er ret stort og stadig indeholder et lille hul under overhuden hvor slangen sad.
På et tidspunkt mente lægerne ikke jeg kunne komme med Skoleskibet, idet sårheling og rekonvalsens trak ud. Men den gode mand Blixenkrone kom mig til undsætning og kundgjorde at det kunne jeg godt..
fortsættes på siden "Skoleskibet Danmark"
_____________________________________________________
_____________________________________________________
Efter skoleskibet mønstrede jeg ud på T/T A.P. Møller i Brunsbuettel i Tyskland. Rejsen gik til Pembroke UK, og derefter til Golfen for lastning igen.
Her blev vi 2 aspiranter sat af i Ras Tanura 22. november og sendt på hotel i Dammam for at vente på M/S Kirsten Mærsk. Det eneste vi kunne gøre i de 3 dage vi ventede, var at vandre lidt rundt. På hotellet kunne vi ikke få andet end Coke, så det var en tam lille ferie. Dengang kunne man ikke bare vade rundt som turist, som det passede en. Tilladelser mig her og tilladelser mig der..........
25. november mønstrede jeg så Kirsten Mærsk i Dammam. Se nu kom der gang i sagerne. Kirsten sejlede i rutefart mellem Golfen og Japan, med anløb af stort set samtlige havne undervejs. Fantastisk tur, med afstikker op floderne i Indonesien. En af havnene der havde ikke strøm, der var ganske enkelt ikke strøm i byen. Så når der skulle bruges havnekran, kom de med en lang ledning og et stik, som mestrene så fik sat noget strøm på.
I samme by mente min makker og jeg at det var tid til en lille øl. Men der var ikke nogen by som sådan, så vi fik med arme og ben forklaret en lokal hvad opgaven gik ud på. Op på ladet af en pick-up og ud i junglen. Her blev vi bænket hos en familie i deres stråhytte. Øl kom på bordet og snakken gik livligt. Ingen af os forstod hinanden, men det blev en fin aften. Tilbage til skibet kom vi også.
| 
